Del 1 – God barsel

”Skat, der er to streger på testen! Se…”

Endelig var testen positiv! Vi havde forsøgt at blive gravide i 8 måneder, hvilket i sig selv måske er ret hurtigt. Men fra jeg smed pillerne og vi havde taget beslutningen, så kunne det ikke gå hurtigt nok.

Graviditeten gik over al forventning. Jeg havde en ond kvalme døgnet rundt i 7 uger, men det var egentlig den eneste gene. Baby voksede som hun skulle og blev rost til alle jordemoder- og lægebesøg.

Jeg har i mange år været meget fysisk aktiv og gået op i min kost. Jeg sørgede for at spise så økologisk som overhoved muligt i graviditeten og var nok i nogle tilfælde en smule fanatisk. Ingen tun, ingen ost som ikke var pasteuriseret osv. Baby skulle have så sund en start som muligt.

Endelig nåede jeg sidste arbejdsdag inden barsel i april 2020! Den var længe ventet, for vi havde været underlagt Corona det meste af 2020. Vi havde arbejdet hjemme siden midten af marts, og jeg kunne mærke i min krop at det var hårdt at sidde ned så længe ad gangen. Inden fødslen havde jeg planer om at rydde op i alle skuffer og skabe, slikke sol i haven, gå lange ture med podcast i ørene, sove længe, gøre hovedrent osv. Jeg skulle bare hygge mig og glæde mig til mit nye liv som mor, men også nyde den sidste tid i tosomhed som par.

Første dag på barsel er jeg til fødselsdag. Det er en lørdag, solen skinner og jeg sidder oppe hos mine svigerforældre. Jeg husker følelsen af lettelse over at jeg ikke længere skulle forholde mig til om det var lørdag eller onsdag. Vejret var godt og livet var dejligt. Den lille krudtugle sparkede lystigt i maven, og jeg følte virkelig al den lykke jeg havde drømt om.

Om aftenen sidder min kæreste og jeg og ser tv. Jeg husker ikke hvad vi så, men jeg får kløet mig hen over højre bryst. Det skal siges at min mor og jeg har en vane med ubevidst at klø os henover brystet, hvilket min kæreste kærligt har drillet mig med længe. Men det er altså det jeg gør den lørdag aften i april 2020.

Pludselig mærker jeg en knude øverst i brystet, op mod kravebenet. Jeg studsede lidt over den og mærkede samme sted i det andet bryst. Jeg har, siden jeg kan huske, haft en angst for at blive syg, især af kræft. Det kan du læse i indlægget her. Det har de fleste mennesker nok, men det har været en plage for mig altid.

Jeg spurgte min kæreste om han mærkede det samme som jeg. Han mærker, og var enig i at han også mærkede noget. Vi besluttede at jeg skulle ringe til 1813 for at høre om de ville anbefale at jeg gjorde noget ved det. Jeg var jo gravid, og måske de mente det var en mælkekirtel. De sagde at jeg skulle ringe til akut fødemodtagelsen på Hillerød hospital, men her fik jeg at vide at jeg skulle ringe til min egen læge mandag morgen. Det gjorde jeg, og fik en tid med det samme.

Lægen mærkede, men fordi jeg var gravid, mente hun at det højst sandsynligt var en mælkeknude. Proceduren var dog ved knuder, at hun skulle sende mig videre til Herlev hospital i en kræftpakke. Hun sagde at jeg ikke skulle være bange for ordet “kræftpakke”, men det var simpelthen fordi jeg derved kom hurtigere igennem systemet.

Herlev kunne dog ikke nå at tilse mig indenfor den forventede tid, og jeg fik derfor allerede en tid på Hamlet privathospital to dage efter (altså om onsdag).

Hamlet tilser mig med scanning, mammografi og biopsi. Jeg har aldrig i mit liv oplevet en smerte som da jeg fik taget den biopsi!! Det var så smertefuldt at jeg ikke sov meget den nat. I og med at jeg var gravid, så nægtede jeg at tage smertestillende, så der var ikke så meget at gøre ved det.

Jeg havde en dårlig fornemmelse af situationen, men forsøgte at berolige mig selv med at chancerne for at det var noget ”ligegyldigt” var så meget større, end at det var kræft. Jeg var 29 år og gravid – jeg er jo slet ikke målgruppen for brystkræft!! Alle omkring mig var, ligesom jeg selv, overbeviste om at det selvfølgelig var en hævet mælkekirtel.

Onsdagen efter skulle vi så ind på Herlev til prøvesvar. De indkalder altid patienterne uanset om svaret er positivt eller negativt, så jeg kunne ikke drage nogle konklusioner af den årsag.

Vi venter og venter på at komme ind, og jeg siger gentagne gange til mig selv ”Nadia, selvfølgelig er svaret godt. Du har jo gjort alt for at holde din krop sund og rask”. Jeg sad lidt med følelsen af, at jeg skulle til eksamen. En irriterende følelse, og jeg tænkte hele tiden at det var dumt at vi skulle spilde tid på at sidde der, når svaret alligevel var godt. Hvorfor kunne de ikke bare ringe med svaret?

Jeg husker ikke ret meget af det der skete i den efterfølgende time, men jeg husker tydeligt lægens ord. ”Du har fået foretaget en mammografi og biopsi på Hamlet fordi du har mærket en knude i dit højre bryst. Desværre er det kræft……..