-
Den ufrivillige årsdag
Datoen 6. maj vil for evigt være en påmindelse og en ufrivillig årsdag. Det er nemlig dagen hvor jeg fik svar på min biopsi på Herlev Hospital – dagen hvor jeg blev gravid kræftpatient. Jeg husker dagen som var det igår. Jeg husker følserne, tankerne og frygten, og jeg kan mærke det helt ind i mine knogler. Frygten for at dø fra mit ufødte barn, dø fra min mand og fra min familie. Alt det jeg troede mit nye liv skulle være, blev noget helt andet – både på godt og ondt. I dag, en datter, 18 ugers kemobehandling, 3 operationer og utallige undersøgelser og samtaler senere, har jeg det…
-
Status på operation
Nu er det 7 uger siden operationen, og jeg tænker at det er tid til en lille opdatering. Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogle, at det har været nogle møg hårde uger – men især de første 5 uger var slemme! De fysiske smerter lærte jeg på en måned at “vænne” mig til, eller måske at acceptere, fordi jeg vidste at de jo ville forsvinde igen. Den fysiske begrænsning var den værste! At jeg ikke kunne tage min lille datter op, når hun søgte mit nærvær. Når hun grædende kiggede på mig fra sin stol og gerne ville op, og ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke tog…
-
Operationen og tiden efter…
Der har været stille her på bloggen i et stykke tid. Jeg har haft brug for at trække mig, og nyde min lille familie. Det har været nogle hektiske måneder, med kombineret bryllup og barnedåb, som lige skulle passes ind inden den store operation d. 24 november. Operationen er gået godt. Det siger lægerne i hvertfald. Hvis der sidder nogle som ikke ved hvilken operation jeg taler om, så er det en brystrekonstruktion, hvor alt bryst væv bliver fjernet. I mit tilfælde blev der indopereret expander proteser (google det), som skal udvide hud og muskel langsomt for at gøre plads til de blivende silikone implantater. Det er en proces som…
-
Knæk cancer – uge 43
Jeg følger med i Knæk Cancer ugen på TV2 hvert år. I nogles øre kan det lyde mærkeligt at en pige som mig, der er bange for kræft, følger med. En uge hvor TV2 sætter stor fokus på kræftbehandlinger, taler med patienter og pårørende, samler penge ind til kræftforskning og meget mere. En uge hvor jeg bliver konfronteret med alt det, som jeg er bange for. Hvorfor udsætter du dig selv for det?” – tænker du måske. Det gør jeg, fordi knæk cancer ugen OGSÅ sætter fokus på de gode historier. Og dem er der heldigvis rigtig mange af. Tidligere kræftpatienter og deres pårørende fortæller om deres kræftforløb, og om…
-
Stråler eller operation
Da vi ikke har haft brystkræft før i familien, blev jeg testet for om jeg var BRCA-positiv. Hvis jeg havde BRCA1 eller BRCA2, så ville jeg have en øget risiko for brystkræft, kræft i æggestokke og æggeledere, OG min datter ville have en risiko for at have arvet det! Heldigvis er det ikke tilfældet! Man kan ikke med sikkerhed sige hvorfor jeg var så uheldig at udvikle brystkræft, og jeg må nok finde fred med, at jeg det var en hormonfølsom kræft, og var kommet forbindelse med graviditeten. Derfor var den oprindelige plan, at jeg skulle have stråler efter endt kemo. På grund af min unge alder, har jeg en…
-
Anden type kemobehandling
Efter 9 uger i kemoterapi, skulle jeg skifte kemostof. Forskning viser, at det er effektivt med de tre stoffer som behandlingen. To af dem sammen, og den sidste for sig selv. Alle tre på samme tid er for giftigt for kroppen. Den nye type kemoterapi har nogle andre bivirkninger end den første. Den angriber ikke cellerne og rygmarven som de to andre stoffer. Der er derfor også mulighed for at mit hår begynder at gro igen. Før hver behandling skal jeg have noget medicin, som skal minimere risikoen for at få en allergisk reaktion. Den medicin skal gives og virke i 30 min. før selve kemoterapien påbegyndes. Medicinen gør mig…
-
At være mor med kræft
At blive mor er det bedste jeg har oplevet, men også virkelig hårdt. Det kan de fleste skrive under på. Men at være kræftsyg samtidig, er hæsligt! Al min tid skulle være dedikeret til barsel med min lille pige, men nu føler jeg at jeg bruger alt for meget tid med at skulle på Herlev hospital til behandling, have taget blodprøver, have svar på blodprøver, have diverse indsprøjtninger, tale med læger osv. Derudover er der nogle bivirkninger som påvirker mig minimum 3 dage om ugen. Det kan du læse om her. Jeg vil gøre alt for mit barn, og jeg forsøger hver dag, at hun ikke skal mærke til at…
-
Første type kemobehandling
Vi fik lov at have to uger derhjemme alene som lille familie, inden endnu et skridt skulle tages – kemobehandling!! Jeg vil lyve hvis jeg sagde at jeg ikke havde lyst til at pakke min familie sammen og flygte! Flygte langt væk fra kemo og kræft, og kun have det rart! Kræften var jo opereret ud, og det havde heldigvis ikke spredt sig. Alligevel skulle jeg igennem 18 ugers kemobehandling, fordi der kunne være kræftceller i kroppen som ikke kunne spores. Better be safe than sorry. Første type kemobehandling skulle jeg have hver 3. uge i 9 uger. Denne type behandling rammer alle hurtigtvoksende celler – deriblandt håret – men…
-
Ensomhed
Når en pårørende bliver syge, så gør vi alt hvad vi kan for at være der, støtte og hjælpe. Den syge skal på intet tidspunkt føle sig alene, for det er det værste man kan være. Da jeg blev syg med kræft, stod alle omkring mig klar til at hjælpe. Min lille familie og jeg har så mange mennesker i vores liv som vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg kunne føle ensomhed med mange mennesker i mit liv, men det føler jeg sommetider! Hvordan kan det egentlig være? For mig handler det om, at ingen kan mærke hvordan det er…
-
Skammen ved hårtab
Da jeg fik konstateret brystkræft var jeg gravid. Der røg en masse tanker igennem mit hoved, og bekymringerne væltede ind. Jeg var godt klar over at kemobehandling betød at jeg skulle tabe mit hår, men det var ikke min største bekymring på det tidspunkt. Jeg skulle lige lande igen efter dommen, som det jo er at få konstateret kræft, og jeg skulle have styr på hele forløbet, og forberede fødslen. Da jeg havde fået min første kemobehandling, gik virkeligheden op for mig. <em>Nu er der ingen vej tilbage. Nu har jeg fået den gift, som dræber mine hårceller.</em> Der gik 14 dage for mig før mit hår begyndte at falde…
